Viden og gode råd om Glucosamin mod gigtsmerter

jan
2012
18

posted by on Medicin

Kommentarer lukket til Viden og gode råd om Glucosamin mod gigtsmerter

Hvert år søger langt over hundredtusinde danskere lægehjælp på grund af smerter forårsaget af slidgigt. Alene det, at så mange mennesker lider af denne sygdom gør den interessant at forske, undersøge og inddrage viden omkring, men det er desuden også en stor udfordring for samfundet rent økonomisk, da den koster omtrent fem millioner danske kroner årligt.

Hvad er slidgigt?

Gigt bruges i flæng om smertetilstande i leddene, og der findes en del forskellige slags som blandt andet leddegigt og podagra. Slidgigt er en kronisk ledsygdom, der især rammer ældre. Den nedbryder ledbrusken i en sådan grad, at den til sidst er næsten ikke eksisterende. Det medfører store smerter, nedsat bevægelighed og hævelser, der kan nedsætte livskvaliteten i høj grad. Man ved endnu ikke, hvad der forårsager sygdommen, men man mener, at den både kan være arvelig eller skyldes overvægt. Hos især de yngre er det en operation af for eksempel korsbåndet, der er skyld i sygdommen.

Glucosamin til behandling af slidgigt

Glucosamin bliver brugt af rigtig mange mennesker til behandling af slidgigt. Det kan købes forholdsvist billigt i håndkøb på apoteket eller håndkøbsudsalg, og den normale daglige dosis ligger på 1.200 mg. Det forekommer naturligt i kroppen og er et slags sukker. Det danner et langt molekyle, som gør ledbrusken mere elastisk og sørger for at dæmpe stød ved bevægelse. Ved at indtage Glucosamin som tilskud bidrager man til dannelsen af det lange molekyle og styrker derved ledbrusken, som ellers bliver nedbrudt af sygdommen. Det viser sig også, at lægemidlet dæmper smerterne og øger bevægeligheden. Man siger som regel, at 2 ud af 3 patienter har en gavnlig effekt af præparatet. Det har dog ofte ikke den store virkning på mennesker med meget svær slidgigt.

Bivirkninger ved Glucosamin

Det er som sagt et stof, der også findes i kroppen, og derfor er der som sådan ikke de store bivirkninger ved Glucosamin. Enkelte personer oplever en svag tendens til svimmelhed, hovedpine eller kvalme i forbindelse med anvendelse af præparatet. Man har endnu aldrig oplevet tilfælde af overdosering. Det kan sagtens kombineres med anden gigtmedicin, og herved måske endda nedsætte indtaget af nogle af de stærkere præparater, så man kan mindske bivirkningerne ved brugen af disse. Du må dog aldrig skære ned på din gigtmedicin uden at tale med din egen læge om det først. Man må desuden ikke spise Glucosamin, hvis man lider af sukkersyge eller skalddyrsallergi.

VN:F [1.9.13_1145]
Rating: 5.0/5 (3 votes cast)
VN:F [1.9.13_1145]
Rating: +2 (from 2 votes)
Viden og gode råd om Glucosamin mod gigtsmerter, 5.0 out of 5 based on 3 ratings