Sygdomsbehandling med stamceller
2012
Der findes flere forskellige metoder til at helbrede sygdomme ved brug af stamceller. Det kommer an på, hvilken sygdom, der er tale om, og om der gøres brug af embryonale eller adulte stamceller. Dog er det vigtigt at holde sig for øje, at det ikke er alle metoder, der i praksis er udført, men der forskes stadig meget i dem. Her fokuseres på fire forskellige måder at sygdomsbehandle med stamceller:
Terapeutisk kloning
Terapeutisk kloning eller somatisk cellekernetransplantation tager udgangspunkt i samme teknik, som benyttes ved reproduktiv kloning, altså kloning, hvor man skaber et nyt, identisk individ. Det er dog vigtigt, at man ikke forveksler disse to kloningstyper. Terapeutisk kloning foregår ved, at man tager en oocyt (= ægcelle), hvorfra man forinden har fjernet cellekernen. Man foretager en såkaldt kernetransplantation fra en isoleret kropscelle, og man har herved frembragt en zygote (=befrugtet æg) med den donorens DNA. Hvis man ikke afbrød udviklingen, ville et klonet individ blive skabt. Når embryonet (= fosteret) er omdannet til en blastocyst(= væskefyldt blære, der indeholder de celler, som omdannes til fosteret), brydes trofoblasten (= den del, der bliver til moderkage), således at man kan isolere de embryonale stamceller. Disse dyrker og opformerer man i en dyrkningsskål med såkaldte feeder-celler (herfra får cellerne næring), og ved hjælp af forskellige signalstoffer udvikler dem til de ønskede celler. Forskerne er dog ikke kommet så langt på netop dette område, så det er endnu ikke helt klarlagt, hvilke signalstoffer, der skal bruges til at fremdyrke de specifikke celler. Derfor indsætter man ofte de udifferentierede stamceller direkte dér, hvor patienten har brug for nye celler. Lider man f.eks. af Parkinson’s, påvirkes hES-cellerne til at differentiere sig til dopamin-producerende celler og indsætter dem i hjernen på patienten. Hvis der er tale om en genetisk sygdom, kan man ved hjælp af enzymer fjerne det defekte gen fra DNA-molekylet og indsætte et rask gen i stedet, og derefter fortsætte som ovenfor beskrevet.
Stamcelleterapi med hES-celler
Ved denne teknik fremskaffer man de embryonale stamceller ved at lade en befrugtet oocyt gennemgå mitotisk deling (= almindelige celledeling) i en petriskål, indtil det har nået blastocyst-stadiet. Den befrugtede oocyt fås ofte fra overskud ved kunstig fertilisation. Som ved terapeutisk kloning adskiller man trofoblasten og embryoblasten, enten mekanisk eller ved brug af enzymer og isolerer hES-cellerne. Herefter foregår det på samme måde som ved terapeutisk kloning.
Dannelse af organer
I Spanien er det lykkedes at fremstille en overkæbe til en mand ved hjælp af adulte stamceller. Metoden går i sin enkle form ud på, at man ved brug af samme teknik som ved fedtsugning fjerner fedtvæv fra patienten og isolerer de adulte stamceller. Herefter påvirker man dem med et biomateriale, således at de udvikler sig til de ønskede differentierede celler. Til dannelse af kæben brugte man fx tricalciumfosfat, som findes naturligt i knoglerne. Senere hældtes massen i et net af titanium og blev i dette tilfælde opereret ind i patientens ryg, hvor det efter seks måneder havde udviklet sig til en overkæbe og kunne opereres i munden på patienten.
Transplantation af adulte stamceller
Man kan også benytte sig af de adulte stamceller ved at transplantere adulte stamceller fra en donor til en patient, hvilket bl.a. foregår ved knoglemarvstransplantationer ved helbredelse af sygdomme i knoglemarven. Her isoleres og opformeres cellerne, hvorefter de indsættes hos patienten. Der kan dog forekomme immunreaktioner.