Stamceller
2011
Celler er den mindste enhed i menneskekroppen, og kroppen indeholder flere milliarder celler. Cellerne er specialiserede til at udføre en konkret handling i kroppen, fx producerer β-cellerne i bugspytkirtlerne insulin, mens neuronerne varetager nervesystemets kommunikation. Fælles for menneskets celler er, at de er eukaryote, hvilket betyder, at de har en cellekerne, hvori der bl.a. findes DNA. I store træk består den menneskelige celle foruden cellekernen af en cellemembran opbygget af lipider (fedtstoffer), der omgiver cellen, og cytoplasmaet, der er en vandig opløsning, hvori cellens vigtigste organeller ligger. Desuden oprinder alle kroppens celler fra de såkaldte stamceller.
Hvad er stamceller?
Stamceller adskiller sig fra almindelige celler ved at være selvfornyende, hvilket indebærer, at de gennem mitose kan skabe identiske datterceller. Desuden har stamcellerne en større plasticitet (mulighed for at omdanne/udvikle sig) end differentierede celler. De to stamcelletyper, der omtales mest, er de embryonale stamceller og de adulte stamceller. Herudover findes også såkaldte germceller, der er forstadier til fosterets kønsceller. De har dog endnu ikke haft stor betydning for stamcelleforskning, da de ikke kan dyrkes in vitro (i laboratorium) lige så længe som embryonale stamceller.
Embryonale stamceller
De embryonale stamceller er de stamceller, der har det største potentiale, når man snakker helbredelse af sygdomme, idet de er pluripotente – altså i stand til at udvikle sig til alle andre celletyper, dog kan de ikke skabe et individ, da de ikke kan skabe moderkage, fosterhinder og navlestreng. Når en spermatozo (sædcelle) befrugter en oocyt (ægcelle), dannes den første stamcelle i individet, kaldet zygoten. Den er totipotent, hvilket betyder, at den er i stand til at udvikle sig til alle typer af celler. Zygoten deler sig ved mitose til en række celler, blastomerceller, der også er totipotente. Efter cirka seks dage er udviklingen nået til blastocyst-stadiet, hvor embryonet (fosteret) nu kaldes en blastocyst. Blastocysten er en lille væskefyldt ”celleklump”, og cellerne har nu specialiseret sig til to forskellige celletyper: trosfoblasten, som er den ydre cellemasse, der bliver til moderkage, fosterhinder og navlestreng, og embryoblasten, som er den indre cellemasse. Det er i den indre cellemasse, at hES-cellerne er udviklet fra, og det er det eneste sted, de findes. Herefter når embryonet nemlig til det fostertadium, der kaldes gastrula, hvor en kimskive bestående af tre kimlag er dannes. Det yderste kimlag kaldes ektoderm og danner bl.a. hudceller, hår og nervesystem. Det midterste lag hedder mesoderm og danner fx blodlegemer, den glatte muskulatur osv. Det sidste og inderste lag kaldes endoderm og danner bl.a. lungeceller, tarmsystem og leverceller. De embryonale stamceller findes derfor kun i et kort, bestemt tidsrum, mens embryonet stadig er en blastocyst.
Adulte stamceller
De adulte/somatiske stamceller findes hos mennesker i vævet, fx i huden, blodet, fedtet osv. De fungerer som en slags reservelager, der kan skabe nye celler, når gamle dør. Der findes dog imidlertid kun et begrænset antal stamceller i kroppen, og disse kan kun dele sig et vist antal gange. Det er meget omdiskuteret, hvor stor plasticitet de adulte stamceller har, men det er dog fastslået, at de ikke er pluripotente. Man mener derimod, at de er multipotente, hvilket betyder, at de er i stand til at udvikle sig til de celletyper, der befinder sig inden for samme væv eller kimlag. Fx kan de hæmatopoietiske stamceller udvikle sig til de forskellige blodcelletyper (fx røde og hvide blodlegemer). Disse celler kan fx ikke differentiere sig til neuroner. Man bruger derfor betegnelsen multipotens om de adulte cellers plasticitet.