Rart at vide om p-piller
2011
P-piller er det præventionsmiddel, der er allermest anvendt i dag og dette til trods for, at det var meget tæt på, at den ikke blev til noget, da den var blevet opfundet i 1960’erne i USA. Det er tabletter, der indeholder to kunstige hormoner; østrogen (ethinylestradiol) og gestagen (progesteronlignende hormon). Ofte fås de i pakninger med tre blisterpakninger, der indeholder 21 piller. Disse findes i flere forskellige former, og de tre mest kendte er:
- Kombinationstabletter/monofasetabletter: alle tabletterne indeholder samme mængde hormon
- Flerfasetabletter: pakken indeholder to eller tre forskellige slags piller med forskellig mængde af hormoner, hvilket gør, at tabletterne skal tages i bestemt rækkefølge.
- Få mærker indeholder 28 tabletter, hvor syv af disse ikke indeholder hormoner, men er såkaldte pausetabletter.
Anvendelse
Den første pille tages på første menstruationsdag, og efterfølgende tages der én tablet dagligt i 21 dage. Herefter holdes en pillefri periode på syv dage, hvor blødningen kommer, som regel svagere end normalt. Det er vigtigt, at man tager pillen omtrent det samme tidspunkt på dagen hver dag for at opnå den bedste beskyttelse mod graviditet.
Funktion
P-pillen sikrer næsten 100 % mod graviditet, men ikke mod kønssygdomme. Både østrogen og gestagen virker nemlig med dét, der kaldes negativ feedback, der betyder, at det hæmmer dannelsen af et eller flere andre stoffer. I dette tilfælde bevirker tilførslen af de to kunstige hormoner, at dannelsen af de to overordnede hormoner LH og FSH nedsættes kraftigt, hvilket stimulerer ægløsningen og follikeldannelsen. Det vil sige, at der ikke frigives noget æg, og derfor kan der ikke ske nogen befrugtning. Skulle det alligevel ske, at et æg frigives, er slimhinden i livmoderen blevet påvirket sådan, at den er sej og uigennemtrængelig for sædceller. Der er også den fordel, at kvinder med meget smertefulde menstruationer kan have gavn af brugen, da de ofte nedsætter smerterne.
Bivirkninger
Der har i lang tid sviret en del rygter om bivirkninger ved brug af p-piller, hvor blandt andet øget risiko for brystkræft og blodpropper har fået stor opmærksomhed. Indtil videre er der dog ingen undersøgelser, der viser dette, når der er tale om piller med lavt indhold af hormoner, som er dem, der hyppigst bliver skrevet recept på. Der er dog nogle, som ligger i en risikozone for blodpropper, hvis de indtager denne præventionsform. Der er tale om kvinder over 35 år, der har røget i længere tid. De mere almindelige bivirkninger kan være pletblødninger i den første tid eller for eksempel tendens til hovedpine, vægtøgning eller kvalme. Er du meget generet af dette, kan det være en god idé at opsøge din egen læge for at afgøre om et andet præventionsmiddel kan være at foretrække.
Du har glemt at tage din p-pille
Hvis du skulle have glemt at tage din p-pille, skal du skynde dig at tage den, så snart du kommer i tanke om det. Den næste pille tages som vanligt. Skulle du glemme to piller i streg, bør du bruge kondom indtil næste menstruation for at være optimalt beskyttet.
Når du køber p-piller første gang
Første gang man skal have ordineret p-piller, skal man til lægen til en snak og en undersøgelse, hvorefter lægen finder den udgave, der egner sig bedst til patienten. Herefter udskrives en recept, der gælder et år ad gangen, og når denne udløber, fornyes den ved et besøg hos lægen, der foretager en gynækologisk undersøgelse. Efter denne form for prævention er blevet så udbredt, er flere forskellige medicinalvirksomheder. Derfor kan man få forskellige udgaver, der dog indeholder de samme stoffer, men varierer i pris.
Kilde: netdoktor.dk