Fugleinfluenza

jan
2012
26

posted by on Sygdom

Kommentarer lukket til Fugleinfluenza

Fugleinfluenza, som også kaldes aviær influenza, tilhører typen influenza A. De består af H og N, og der findes mange subtyper, bl.a. forekommer 15 af disse hos fugle. Denne fugleinfluenza er af typen H5N1-virus. Den betegnes som højpatogen (alvorlig) og har en dødelighed på op mod 100 % blandt fjerkræ. Fugleinfluenza blev for første gang omtalt i 1800-tallet i flere forskellige varianter, nogen mere farlige end andre. Første gang et menneske blev smittet var i 1997 i Hong Kong. Det var dog influenza af typer H9N2-virus, der er beslægtet med H5N1-virussen. I december 2003 blev flere tilfælde af typen H5N1-virus opdaget i Sydkorea og siden har den bredt sig over landegrænserne til Thailand, Indonesien, Vietnam, Combodja, Tyskland, Polen, Sverige og Danmark. Man mener, at den spredes over landegrænserne af vilde fugle – især vandfugle.

Hvordan smitter den?

Sygdommen smitter fra fugl til menneske ved kontakt med fugle (eller deres ekskrementer), der bærer smitten, ligegyldig om de er levende eller døde. Influenzaen kan endnu ikke smitte fra menneske til menneske, men dette kan ske, hvis en mutation af virusset forekommer, f.eks. i forbindelse med den almindelige type influenza.

Hvad er symptomerne, og hvordan behandles det?

Symptomerne på fugleinfluenza er, som de velkendte fra en almindelig influenza, nemlig feber, ondt i halsen og hoste. Sygdommen kan behandles med medicin og på nuværende tidspunkt er der fire forskellige slags; amantadine, rimantadine, Relenza og Tamiflu. Tamiflu er den mest populære af dem, og den virker hindrende på neuraminidase-proteinet, og forhindrer derved virussen i at brede sig i kroppen. Ifølge statistikker er godt 160 mennesker døde af fugleinfluenza i perioden fra 2003 til 2006 i hele verden, mens næsten 1000 danskere dør hvert år af den almindelige influenza. Desuden er der forskel på, hvem den rammer. H5N1-virussen koster hovedsageligt unge i alderen 10-19 livet, mens det er de ældre over 65, der dør af almindelig influenza.

Forholdsregler

Man kan altid tage visse forholdsregler for at undgå fugleinfluenza. På nuværende tidspunkt er der ingen fare for at blive smittet i Danmark, men skal du ud at rejse i risikoområder som fx Cambodja kan du ved ganske simple forholdsregler undgå at blive smittet. Det kan også hjælpe dig til at undgå diarré og andre sygdomme.

  • Vask hænder ofte – og altid inden du spiser
  • Brug evt. håndsprit
  • Undgå kontakt med fugle
  • Drik ikke af vandet
  • Undgå dyreeskrementer
  • Søg altid læge, hvis du oplever symptomer
VN:F [1.9.13_1145]
Rating: 5.0/5 (1 vote cast)
VN:F [1.9.13_1145]
Rating: +1 (from 1 vote)
Fugleinfluenza, 5.0 out of 5 based on 1 rating